Rudehøj er først og fremmest en skole - Læs skolen og værdierne her

Rudehøj er en skole

Først og fremmest er Rudehøj Efterskole en skole - vi er også hjem, fællesskab osv., men det er vigtigt at understrege, at man kommer på Rudehøj for at gå i skole. Det kan være skolegangen fornemmes anderledes med mange valgfag og lærere, man kender fra fritiden også, og det, synes elever som regel, er fedt.

Betydningsfulde værdier

Dybest set ønsker vi, at vore elever sættes i stand til at forfølge deres egne mål, og undervisningen skulle gerne gøre dem i stand til det. Ønsker du at læse mere om Rudehøjs værdier og pædagogik, kan du klikke ind på vores hvidbog, der blev skrevet, da skolen blev oprettet i 2001 og som beskriver værdierne samt indholdsplanen, som er den lovpligtige og detaljerede beskrivelse af samtlige fag, mål og pædagogik.

Vi arbejder med tværfaglighed, niveaudelt undervisning i dansk og matematik, ligesom specialundervisning tilbydes i dansk og matematik, hvis man forud har en PPR-udtalelse om eleven, som anbefaling af særlig støtte.

Ønsker man specialundervisning skal man specificere dette, når man udfylder formularen ved ansøgning om optagelse.

Rudehøjs forventninger er helt klare

Man kommer på skolen for at lære noget, og derfor skal man møde til tiden, lave sine lektier og i øvrigt deltage aktivt. For eksempel signalerer det deltagelse, hvis man har sine ting med til timerne, er fokuseret på undervisningen og har læst på sin lektie.

Vi tilbyder Folkeskolens Afgangsprøver efter 9. og 10. klasse. Det betyder også, at undervisningen - som et minimum - skal stå mål med det, man kan forvente i sin lokale folkeskole. Mange gange forsøger vi endda at nå højere mål.

Du har mulighed for at læse mere detaljeret om de enkelte fag ved at klikke i menuen til venstre.