Formål og baggrund

Baggrund

Rudehøj Efterskole er opstået som en vision i den kirkelige fornyelsesbevægelse, der hedder Dansk Oase. Dansk Oase har hjemsted i en luthersk-karismatisk sammenhæng og arbejder for levende kristendom og vedkommende kirkelige samværsformer i Danmark.

Rudehøj Efterskole er en åben skole, der henvender sig til enhver elev uanset baggrund. Det er udgangspunktet, at alle mennesker har lige høj værdi og vil blive behandlet som sådan!

Efterskolen er beliggende i Odder 20 km syd for Århus. Den startede op i august 2001 med ca. 60 elever og har i dag kapacitet til ca. 130 elever. Skolen tilbyder 8., 9., 10. og 11. klasse.

Læs mere her om det at have en kristen efterskole som hjem

Formål

Rudehøj Efterskoles formål er at tilbyde inspirerende boglig og praktisk undervisning af høj kvalitet samt at formidle autentisk, levende og selvvalgt kristendom.

Du kan læse mere om, hvordan vi udlever dette formål, ved at kigge i vores værdier.