Vores outreach Sydafrika t/r - En af de helt store oplevelser på Front

Sydafrika t/r

Dette er en af de helt store oplevelser på FRONT. Du vil opleve tæt fællesskab med de andre frontere og med mennesker, vi arbejder sammen med. Du vil opleve hvor meningsfyldt det er, når vi tjener, der hvor behovene er store. Du vil opleve at komme tættere på Gud.

De sidste år har vi været i Sydafrika, hvor vi samarbejder med en kristen non-profit organisation der hedder iThemba Projects.
IThemba betyder håb på isiZulu, og det er netop håb de er med til at bringe ind i et tidligere township, der hedder Sweetwaters. På denne tur er vi med til at hjælpe med det program iThemba gennemfører. Det indebærer såvel praktisk arbejde, som undervisning og aktiviteter for børn og unge i området.

Det er en fantastisk tur, hvor vi alle får udfordret vores egne grænser og kommer til at lære en masse om os selv og om det at tjene andre - og på denne tur kommer vi til at møde nogle, der virkelig har brug for hjælp.

I løbet af året har vi flere aktiviteter, hvor vi fundraiser til denne tur.

Nedenfor har du mulighed for at læse elevernes dagbog fra en af turene derned, ligesom du kan se lidt video fra turen.

Elevernes dagbog for turen til Sydafrika