Temafest

DJ - festens højdepunkt

Lyset blinker og bassen hamrer gennem hele skolen. Auditoriet der normalt har pænt opstillet stolerækker og som bruges til at vise nyheder og giver beskeder, er i aften fyldt med lys, larm og elever der giver den hele armen. De hopper rundt, danser og svinger med armene – et sted er der også en i pingvin forklædning, som giver den max gas. Musikken kører non stop; selv nede på værelserne kan man mærke bassen og svagt høre de ord der bliver sunget. Et sted i danse flokken er der et par elever der går ud for at trække noget luft, men de kommer hurtigt stormende ind igen da tonerne bliver slået an til ”kom kom”. Rummet er fyldt med teenagere der leger at de kører bil, mens de rækker ud efter hinandens hænder. Kort efter samles de alle i en cirkel. Det er sidste sang, så nu skal der danses igennem. Alle kender den – det er Rudehøj dansen ’11/’12. Kig dig omkring, se om alle dine venner er der, armene frem og op, klap, vink og drej rundt. Den får ikke for lidt! En elev hopper ind i midten af cirklen og giver en solo dans, mens alle andre klapper. Stemningen er på sit højeste og da musikken endelig stopper, råber eleverne stadig til hinanden. Lyden har været så høj at alle føler sig døve. Svedende, glade og stadig dansende, får eleverne hurtigt smidt stolene på plads og da de alle hopper syngende ned i seng, kan man ikke se at auditoriet har været brugt til andet end nyheder.