Musical

En ægte 70'er-oplevelse

Musicalugen på Rudehøj var noget helt specielt! Vi blev delt ud på forskellige områder, fx drama, musik, kostumer, kulisser, lyd/lys, medie, café osv. Vi havde hvert vores projekt, som til sidst skulle sættes sammen til en forestilling fredag aften. Jeg var selv på drama holdet, så jeg havde ret meget med selve skuespillet at gøre. Vi øvede og øvede, men vi havde ingen idé om, hvilke fysiske rammer der kom omkring os på scenen. Vi havde forskellige ønsker, som vi præsenterede for kulisse folkene, men ellers måtte vi bare have tillid til, at der var andre, der tog sig af den del. 

Hver dag oplevede man noget nyt, som andre grupper havde lavet. Det var vildt fedt at mærke, at alle var i gang med noget, som var med til at bygge hele musicalen op. En eftermiddag kom jeg ud i foyeren, og pludselig havde café holdet lavet en vildt fed stemning med forskellige elementer.

De sidste dage inden premieren kunne jeg for alvor begynde at se sammenhængen i alt ting. Vi øvede med kostumer på, som nogle havde siddet og lavet. Rudehøjs fede musicalband kom på med deres sange, vi fik øvet med lyd og lys, og jeg kunne blive ved – det hele spillede maks!

Det var en uge, hvor fællesskabet blev styrket på en vildt fed måde! Der opstod en åbenhed, og jeg oplevede at snakke og hygge mig med nogle, som jeg før ikke havde snakket super meget med. Det var total bred ymer!