5 gode ting

5 gode ting ved Rudehøj

Livet på Rudehøj er super godt balanceret. Man glæder sig til at komme hjem, men også til at komme her op igen. Der er så mange anderledes uger eller dage at man helt kan glæde sig til det bliver hverdag med skole igen. Og man kan være sammen med sine venner eller være alene, som det bedst passer den enkelte. En dag er aldrig som den næste og man kommer under ingen omstændigheder til at kede sig.

Jeg tror faktisk ikke rigtig, jeg kan sige hvad det er, der gør Rudehøj til et fantastisk sted. Man starter, og pludselig er det ens hjem. Man begynder at elske  de andre elever og skolen som hus. Det er ligesom med ens familie og ens hjem, man ved ikke helt, hvorfor man elsker det, men man kan bare ikke forstille sig noget bedre, og selvom der er op- og nedture, ville man ikke have det på nogen anderledes måde.     

Rudehøj som bygning er virkelig skøn. Jeg er logisk tænkende, så det betyder meget for mig, at ting giver mening og det gør denne bygning. Den ene halvdel er dejlige 2- eller 3 personersværelser med eget toilet og bad, og den anden halvdel er kontorer, klasse- og faglokaler. Midt i er der en spisesal ovenpå og en skøn foyer nedenunder, hvor der næsten altid er liv. Bygningen er bare godt passet og hyggelig, det er en fornøjelse at være i lokalerne her.

Lærerne på Rudehøj er bare vildt seje. De er den type, som man ville ønske man kunne snakke med, og her lykkes det faktisk. De er oprigtigt glade for at høre på dig og også at dele deres liv med dig. Rigtig mange elever får i løbet af et år på Rudehøj en eller to lærere, som de knytter vildt til og man kan se at læren også er glad for eleven.

Rudehøj tager sig super godt af teenagere med en diagnose, de har pædagoger, et stillerum og en fed politik omkring det. Alle bliver udfordret, men ikke længere end man kan klare, og sådan er det også med eleverne med en diagnose. For mig, som en elev uden diagnose, har det også været rigtig godt, for har fået med tiltro til at alle, lige meget hvad, kan være med i Rudehøj-fællesskabet.