Besøg på Rudehøj Efterskole
Du er altid velkommen på Rudehøj Efterskole, hvis man har lyst til at se værelserne, opleve undervisningen eller lignende.
Vi beder dig udfylde en uforpligtende online ansøgning om optagelse inden besøg på skolen.
Informationsmøder og elevsamtaler
For at eleven og dennes familie kan lære mere om skolen, og skolen kan lære eleven bedre at kende, arrangerer vi informationsmøder og optagelsessamtaler på skolen.
Man lytter først til et foredrag om livet på skolen, skolens værdier samt får svar på en masse spørgsmål om det at gå på efterskole på Rudehøj.
Herefter kommer man til en individuel elevsamtale med en lærer eller forstanderen.
Der står elever klar til at vise deres skole frem og der bliver serveret en lille forfriskning også.
Kan man ikke komme til en af de fastlagte informationsmøder, kan man tage kontakt til forstander Jacob Hørning på mail jacob.hoerning(at)gmail.com eller ringe til ham på 8780 0606 dagligt ml. 9-16 for evt. aftale om andet tidspunkt. Inden optagelse skal man til en elevsamtale på skolen.
Optagelse af elever til skoleåret 2011-12
Vi er begyndt at optage elever til næste skoleår, og hvis du er interesseret, så skynd dig at melde dig til!
Tilmelding foregår elektronisk via hjemmeside (blot følg link nedenfor), hvor du udfylder en formular og vælger en besøgsdag.
Vi glæder os til at høre fra dig :-)
Ledige pladser i dette skoleår
Der er få ledige pladser i dette skoleår i 8., 9. og 10. klasse samt Front.
Ikke flere ledige pladser til elever med særlige behov!
Frontlinien
Frontlinien - en anderledes prøvefri 10. Klasse - er Rudehøj Efterskoles tilbud til dig, der vil bruge et år på at finde ud af, hvem du selv er i forhold til Gud og andre mennesker.





