Læs om tidligere elevers historier og hvad de har fået ud af opholdet

Rudehøj for livet!

Særlige behov, samme menneske

 

 

Identitet, faglighed og tilhørsforhold

Simon Balle, elev 2003-2005

Rudehøj-årene var ikke bare de år i mit liv hvor jeg rykkede mig allermest, både fagligt og socialt. Det var også de år der har lagt grund for meget af min identitet, og stadig definerer mig den dag i dag. Det er almindelig kendt at teenage-årene er nogle af de vigtigste år for et menneskes identitet – så derfor er det af afgørende betydning hvor og hvordan man tilbringer de år.

I dag er jeg glad for at jeg brugte de år med så mange gode oplevelser på Rudehøj, fordi jeg fik værdier, principper og livssyn med derfra, der har været af så stor betydning for mit liv. Selvom det bare havde været faglig og social kunnen jeg tog med derfra, skylder jeg en stor tak til Rudehøj Efterskole.

Derudover er jeg senere i mit liv blevet utrolig glad for at have gået på DanskOases efterskole, fordi det på så mange måder er centrum og referencepunkt for rigtig mange mennesker ikke bare i Oasebevægelsen, men i store dele af den kirkelige verden. Det har været til stor hjælp, givet mig kontakter og åbnet døre i mit liv.

Men det allervigtigste som Rudehøj gjorde og stadig gør, er at præsentere teenagerne får troen på Gud på en naturlig måde. En fortolkningsramme til virkeligheden der giver mening i en teenagers verden her og nu, og for resten af livet som voksen.

Selvtillid og gode venner

Maria Lorenzen, elev 2007-2009

Noget der virkelig har betydet meget efter mine år på Rudehøj er mine venner. Jeg har fundet ud af at de relationer til mennesker der kender mig SÅ godt - og alligevel holder af mig, er super vigtige... Det har givet mig netværk der har hjulpet mig til at komme videre med min uddannelse, og venner man altid kan falde tilbage på. Det kristne fællesskab har jeg opdaget er sundt for mig, og det har siden været noget jeg har følt mig tryg i at opsøge.
Personligt har Rudehøjårene også gjort mig meget mere sikker på mig selv. Jeg har lært om egne evner og grænser, som også har været mere klare for mig siden, og ligesom givet mig en retning for hvad der er af personlige ting at arbejde videre med.
Jeg er helt sikkert også blevet meget mere åben. Tror de trygge rammer der har været, har hjulpet mig til at finde ud af hvordan jeg kan møde andre mennesker.

Tro og frimodighed

Kristoffer Kruse, elev 2008-2010

Lad mig starte med at sige, Rudehøj var de bedste år i mit liv.
Det har været med til at definere mig som person, både ift. værdier og min omgangskreds.
Mange af dem jeg ses med i min fritid er venner fra Rudehøj, det er fantastisk at have fortsat kontakt til dem, da vi netop har delt så vigtige år i vores liv.

Men det vigtigste er den tro jeg tog med fra Rudehøj. Jeg vil definere mig selv som kristen før Rudehøj, men var på ingen måde særlig afslappet i det, forstået på den måde jeg holdt det mest for mig selv, og levede ikke efter det.
På mit første år fandt jeg mig bedre til rette i troen, og valgte at jeg ville på FRONT!
På FRONT fandt jeg virkelig mig selv i det, og har i dag en meget større sikkerhed i det.
Det at komme ud i nogen situationer, hvor jeg var tvunget til at fortælle om min tro, udviklede mig rigtig meget. Det at blive undervist i kristendommen kan jeg også kun anbefale, det er meget opbyggende.
På FRONT havde vi for eksempel om lifeshapes, dette skulle vise sig at blive et godt redskab for mig.

Jeg kom i en klasse som den eneste kristne, og følte det var meget hårdt at folk ikke kom tættere på kristendommen. Her var det virkelig godt jeg havde lært om ottekanten, at man sår noget, der først kommer til gode senere, det opmuntrede mig til at fortsætte med at være et lys i klassen.
Jeg oplevede redskabet meget brugbart ift. hvordan ens handlinger, gør mere end man ser.