På FRONT er der fokus på anderledes emner i undervisningen

Undervisningen

Som sagt er der ingen boglige timer, som vi kender dem, på Front. I stedet for dansk, engelsk og matematik er der helt andre emner på tapetet i løbet af året. Fagene på Front kan groft inddeles i ledertræning, discipelskabs- og bibelundervisning. Udover de emner, der tages op i undervisningen, og som kan ses i undervisningsplanen, så er der fire ting, som ligger fast i skemaet hver uge. Det er OP-tid, ACT, TALK og Tools. Hvad de fire ting indebærer kan du læse mere om nedenfor.

Da FRONT er en anderledes 10. klasse er der stadig et par ting, som vi skal igennem, lige som alle andre 10. klasser. Det drejer sig om et obligatorisk brobygningsforløb i ungdomsuddannelserne og så er det den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO).

Desuden skal vi, da vi er en prøvefri klasse, afslutte året med en opgave også. Hos os har den form af en evalueringsopgave med fokus på at se frem mod det liv der venter, når man vender tilbage til hverdagen derhjemme.

Når du går på Front har du stadig valgfag som alle andre, det er der ikke lavet om på.

Nedenfor har du muligheden for at downloade et eksempel på en undervisningsplan mm, så du kan kigge nærmere på, hvordan året kunne opbygget.

Undervisningsplanen

Forklaring til undervisningsplanen

Skemaoversigt

OP-tid

I vores ugentlige skema ligger der hver morgen en lektion med OP-tid. OP-tid hedder det fordi OP refererer til vores relation til Gud. Disse lektioner er derfor sat af til fokus på vores relation til Gud, og er måske de timer i skemaet, som er allermest vigtige.
Vi skal undervises i at bruge tid med Gud. Vi skal erfare forskellige måder at gøre det på, for bedst at kunne finde den eller de metoder der passer os bedst. Alle timerne vil være ledt af en lærer, og vil være meget praktiske. Det er altså personlig tid med Gud, men under ledelse af en lærer.

ACT

Fire lektioner om ugen er noget utraditionelle - det er vores ACT-timer. Det er de fire lektioner om ugen, der i år ligger onsdag før middag. Det er timer, hvor vi skal ud at tjene sammen, på en meget praktisk måde. Vi besøger forskellige mennesker der har brug for hjælp, primært i Odder by. Det kan variere meget, hvilken type arbejde der vil være, men oprydning, maling og havearbejde vil nok fylde en del. Fire vigtige lektioner, der hjælper os til at træne vores "tjeneste-gen"

TALK

To lektioner om ugen holder vi TALK. TALK er en fast afsat tid, hvor den enkelte FRONTer vil have samtaletid med en voksen. TALK varetages af Kim, vores FRONT-leder, og hver anden uge vil alle FRONTerne have en samtale. Samtalerne er med til at hjælpe den enkelte på vej, give rum for at dele tanker og udfordringer, både personlige og åndelige. TALK er en vigtig hjælp til den personlige udvikling.