Et sydafrikansk fodspor i hjertet

Rudehøj Efterskoles FRONT-klasse brugte 2 uger, i starten af 2012, på at tjene den fattige zulu-befolkning i Sydafrika. Det gjorde stort indtryk, fortæller en af eleverne.

FRONT-eleverne fra Rudehøj Efterskole var i Sydafrika, hvor de byggede legeplads, mødte afrikanske børn, var på safari - og mange flere oplevelser

En kølig januarmorgen tog FRONT-eleverne fra Rudehøj Efterskole af sted på årets længste rejse.
Målet var et fattigt township i Durban-området i Sydafrika. Her skulle de i 14 dage arbejde for de lokale sammen med organisationen iThemba projects. De 2 uger bød på forskellige udfordrende, inspirerende, sjove og anderledes oplevelser.
Eleverne har bygget legeplads, gravet i køkkenhaver, malet huse, leget med børn, spist afrikansk mad, besøgt hospitaler, badet, mødt nye venner, og de har endda været på safari.

En oplevelse for livet
De 16 elever, der var af sted, har oplevet turen på hver sin måde. Men ét er de enige om – det er en tur, der har forandret deres liv, og en oplevelse, de bestemt ikke ville være foruden.
Der var rigeligt med udfordringer. Hver dag stod på arbejde, og det er ikke altid noget, man orker, når der er mellem 25 og 40 grader udenfor, alt imens poolen står og smiler til en. Men hver dag blev alligevel mødt med en optimistisk stemning, et smil på læben og solcreme smurt overalt på kroppen.
Efter morgensamling blev der fortalt om, hvad dagen bød på. Der blev selvfølgelig også bedt en bøn for dagen, før de 4 biler blev fyldt op med spændte elever, der var klar til at gøre en forskel.

Hårdt arbejde giver glæde
Den første dag gik turen ud til byens Drop-in center, hvor børn og mennesker i alle aldre har mulighed for at komme og få et gratis måltid mad. Ved siden af dette center er der en creche - som er en form for børnehave med børn i alderen 2-6 år.
Her skulle FRONT’erne for det første sætte hegn omkring børnehavens grund. Ud over det blev der også bygget en legeplads, malet blomster på bygningen, plantet blomster samt gravet ukrudt og kartofler op i spandevis.
Det var en af de rigtig specielle oplevelser, for i efteråret havde eleverne selv tjent 10.000 kroner, som netop gik til denne børnehave. Så ud over at det var fedt at hjælpe dem og gøre dem glade, var der også en vis tilfredsstillelse ved at vide, at pengene var selvtjente.

En håndsrækning til børnene
Senere på ugen gik turen til en anden creche. Her havde eleverne på forhånd planlagt et 2-dages aktivitetsprogram for de små børn. I denne creche var der omkring de 90 børn og kun et par voksne, så de var rigtig taknemmelige for den hjælp, de fik.
Eleverne stod 3 og 3 for forskellige aktiviteter. Børnene fik lov til at lege forskellige sanglege, hvilket er noget, de virkelig elsker. Der blev også malet med ansigtsmaling og leget med sæbebobler. Hvert barn fik en t-shirt, som de fik skrevet deres navn på, og så fik de lov til at male den med tekstilmaling.
Det var et kæmpestort hit, at de selv måtte dekorere dem, og ud over at det var god underholdning, fik de også et ekstra stykke tøj til deres lille tøjbeholdning. En af dagene blev også brugt på nogle hospitaler, hvor FRONT-holdet legede med børnene på børneafdelingerne. Der blev lavet ballondyr til dem, og de fik lov til at male magneter, de kunne hænge på deres hospitalsenge.

Vores tilstedeværelse gjorde en forskel
Noget af det der gjorde størst indtryk på mig, var søndag formiddag. Vi besøgte en Zulu-kirke, hvor vi blev modtaget af musik og klapsalver. Folkene rejste sig for os og modtog os med åbne arme. De sagde, at de var stolte af at have hvidt besøg, og denne dag med besøg af udlændinge ville blive en dag, der gik over i historien.
Tænk at sådan en lille ting, som at vi sætter vores fødder i deres kirke, kan betyde så meget for dem. Senere på dagen, da vi gik gennem Sweetwaters (navnet på det township, vi besøgte), følte man sig som en royal. Folk stoppede op - de stirrede. Mennesker i alle aldre vinkede til os, råbte hilsner og styrtede ind i husene for at hente deres familie og venner, så de kunne vise dem ”de hvide”.
Det var en mærkelig følelse, man fik indeni, når man blev modtaget med en sådan glæde, bare fordi man har en anden hudfarve. Det rørte mig meget at se, hvordan vores besøg betød så meget for dem. Vi har forandret deres, liv og de har forandret vores.”

Et sidste ønske
Eleverne har et sidste ønske om at kunne blive ved med at gøre en forskel i Sydafrika. Flere af dem har planer om at rejse tilbage, både for at være sammen med de afrikanske venner de har fået, men hovedsageligt for at hjælpe dem, der har brug for det.
Dette ligger dog langt ude i fremtiden. Nu kalder Danmark og skolen. FRONT’erne har konkluderet, at det de nu kan gøre for at hjælpe, er at huske, hvad de har oplevet, og blive ved med at bede for folkene i Sweetwaters.

Af Camilla Michelle Klit,
elev på Rudehøj Efterskole